23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

Spot på fag: Fransk

29
29
/
08
08
2019
2019
Frem til festivalen sætter vi spot på nogle af de mange fag, som du kan finde film og undervisningsmaterialer til i årets skoleprogram. Her er et udpluk af film fra skoleprogrammet, som med fordel kan bruges i fransktimen.

Glæd jer til at bruge film i franskundervisningen. Vi har samlet tre film fra årets program, som alle er med fransk tale.

A Colony

ALDER Anbefales fra 7. til 10. klasse
KLASSETRIN
Udskoling
EMNER
Diskrimination, Ensomhed, Fra barn til voksen, Fællesskab, Identitet, Land og By
FAG
Dansk, fransk, historie og samfundsfag
SPROG
Med fransk tale og engelske undertekster

Sommerferien er ovre, og Mylia skal starte på high-school. Hun er en genert 12-årig, og desuden er hun anderledes, fordi hun kommer fra landet. Med tiden får hun alligevel to nye bekendtskaber, der trækker hende i forskellige retninger. Jacinthe fra årgangen over, lukker Mylia ind i sit slæng og introducerer hende for et ungdomsliv, hun ikke har oplevet før. Mens Jimmy, som kommer fra den lokale indianerstamme, gør indtryk fordi han tør skille sig ud. Fanget mellem modstridende interesser, tvinges Mylia til at finde ud af, hvem hun selv vil være.

'A Colony' kan med fordel også bruges i historie eller samfundsfag som oplæg til en snak om identitet, strukturel racisme og om kolonialismens spor. Ved udvalgte visninger vil Stine Schnor-Olsen, som har studeret postkolonialisme og i dag arbejder med humanitær udviklingsarbejde, med udgangspunkt i scener fra filmen, tale om hvilken rolle kolonialismen spiller for individer og fællesskaber i dag.

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her

School's Out

ALDER Anbefales fra 8. til 10. klasse
KLASSETRIN
Udskoling
EMNER
Drømme, FN's verdensmål, Fra barn til boksen, Fællesskab, Klima og Natur, Politik, Sundhed og Trivsel
FAG
Dansk, fransk og Samfundsfag
SPROG
Med fransk tale og engelske undertekster

Pierre har fået besked om, at hans nye elever er anderledes. Udover at være exceptionelt begavede, virker de også både apatiske, utroligt hemmelighedsfulde og nærmest symbiotisk tæt sammentømrede. Da Pierre en dag efter skole, følger efter dem ud i skoven, opdager han noget der virker større og mere alvorligt end han kunne have forestillet sig. De unge forbereder sig på jordens undergang, på det kollektive selvmord som de frygter at verdens ledere styrer os hen imod. De er som besatte af klimaangst! Som Pierre følger dem i deres bizarre ritualer og smerteudholdenheds øvelser, besættes han istedet af en angst for dem. Måske fordi han ikke selv tør indse den skindbarelige sandhed?

School's Out' er en mystisk og særdeles spændende psykologisk thriller og desuden en klar kritik af, international storpolitik og af hvordan klimakrisen gøres til de unges eget ansvar. Inden visningen d. 4/10 byder Insitute Francais på croissanter for at sætte filmens franske tone!

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her

Funan

ALDER Anbefales fra 8. til 10. klasse
KLASSETRIN
Udskoling
EMNER
Animation, Demokrati, Drømme, Familie, fællesskab, Krig, Liv og Død
FAG
Fransk, historie og samfundsfag
SPROG
Med fransk tale og engelske undertekster

En gribende fortælling om en families kamp for at holde sammen under De Røde Khmerers styre i Cambodja i 1970'erne. Gennem billedskøn animation fortæller Denis Bo en simultant hjerteskærende og skrækindjagende historie om det unge par Chou og Khuon, som skilles fra deres 4 år gamle søn Sovanh under en af tvangsudflytningerne fra Phnom Penh. Sammen med millioner af andre fordrives den lille familie til arbejdslejre og tvinges til at leve og arbejde under de kummerligste kår. Det, der følger, er en flerårig kamp for genforening og for ren og skær overlevelse - en kamp, der koster personlige ofre og giver ar på sjælen. 'Funan' er en rørende fortælling om folkemordet i Cambodja, fortalt gennem en familie ud af mange. Animationen fungerer som et stærkt greb, der hjælper os med at komme tæt på historiens grusomheder.

'Funan' er oplagt for den historieklasse, der vil sætte sig mere ind i et af verdenshistoriens mest omfattende folkemord, eller for samfundsfagsklassen, der beskæftiger sig med diktatoriske- og/eller kommunistiske styrer. Efter udvalgte visninger vil Yon Yoeun og Sareth Hem fra Dansk-Cambodja foreningen fortælle om De Røde Khmerers revolution, der fandt sted i Cambodja fra 1975-79, og kostede 1,7 millioner mennesker livet.

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her

De 10 nominerede film til BUSTERs filmpris:

'Chuskit' af Priya Ramasubban (Indien)
'Sommeren med Rana' af Sanne Vogel (Holland)
'Romys frisørsalon' af Mischa Kamp (Holland)
'2040' af Damon Gameau (Australien)
'Binti' af Frederike Migom (Belgien)
'Genopdagelsen' af Phie Ambo (Danmark)
'Til drømmelandet' af Victor Lindgren (Sverige)
'Youth Unstoppable' af Slater Jewell-Kemker (Canada)
'Psychobitch' af Martin Lund (Norge)
'Your Turn' af Eliza Capai (Brasilien)

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019