23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

SPOT PÅ FAG: Dansk

01
5
/
08
08
2019
2019
Frem til festivalen sætter vi spot på nogle af de mange fag, som du kan finde film og undervisningsmaterialer til i årets skoleprogram. I denne uge fokuserer vi på danskfaget!

Glæd jer til at bruge film i danskundervisningen med:

Chuskit


ALDER Anbefales fra 1. til 4. klasse
KLASSETRIN
Indskoling
EMNER
Familie, FNs verdensmål, Fællesskab, Handicap, Identitet, Normer, Religion og tro

Chuskit hungrer efter at lære, og hendes største ønske er at kunne komme i skole. Men hun har mistet førligheden i benene, og er afhængig af at hendes familie kan bære hende rundt. Hun er derfor tvunget til at opholde sig på sit værelse det meste af tiden. Chuskit bor i en lille landsby i Himalaya-bjergene. Forholdene er ikke særligt handicapvenlige, og hun keder sig hjemme i huset med sin kærlige men også strikse og traditionelle bedstefar Dorje. Han vil, at hun skal lære at acceptere sin skæbne, og det skaber store konflikter imellem dem. Heldigvis gør hendes søde forældre og opfindsomme storebror alt, hvad de kan, for at hjælpe Chuskit til et bedre liv. For det gælder om at kæmpe, selvom oddsene er små. Filmen er rørende og opløftende på samme tid og vækker stor sympati for den viljestærke Chuskit, når hun går igennem glæde, frustration og vrede.

'Chuskit' kan bruges i Dansk til at behandle temaer som hverdagen og familierelationer for personer med handicap, og lægger op til en perspektiverende snak om livet som handicap i hhv. Danmark og andre lande.

Find billetter til filmen her.

Download gratis undervisningsmateriale til filmen her.

Alene i rummet

ALDER Anbefales fra 4. til 6. klasse
KLASSETRIN
Mellemtrin
EMNER
Ensomhed, Eventyr, Familie, Fællesskab, Klima og Natur, Mod, Norden, Rummet

Jorden er ødelagt, og tilbage er kun de to søskende Gladys og Keaton. De er med rumskibet Svea på vej mod planeten Vial i håb om at kunne bo der. Der er 8.000 dage til, de når frem, men det har der efterhånden været i en del år! Deres tosomhed brydes, da et ukendt rumskib en dag flyver ind i Svea. 12-årige Gladys og hendes lillebror Keaton har deres hverdag ombord på rumskibet, hvor de undersøger skibet og leger. Gladys har som den store påtaget sig omsorgsrollen og passer på lillebror. Han venter trofast på, at deres mor igen skal komme tilbage fra den ekspedition, hun tog på uden for rumskibet for nogle år siden. De har kun hinanden og deres japanske robot Ottosan. Da et rumvæsen en dag går ombord på Svea, skaber det splid imellem de to søskende, og en kamp om tillid begynder. Gladys og Keaton må sande, at samarbejde måske alligevel kan være vejen frem for menneskehedens overlevelse - også med et rumvæsen.

I faget Dansk kan genren sci-fi behandles, samt temaer som fællesskab, samarbejde og fremtid.

Find billetter til 'Alene i rummet' her.

Download gratis undervisningsmateriale til filmen her.

PewPewPew

ALDER Anbefales fra 7. til 10. klasse
KLASSETRIN
Udskoling
EMNER
Digital trivsel, Drømme, Ensomhed, Fra barn til voksen, Identitet, Norden, Sociale medier

Kendthed er det vigtigste, for er man ikke kendt, så eksisterer man nærmest ikke! Sådan er virkeligheden sat på spidsen for de unge mennesker i 'PewPewPew', som hver især kæmper med en trang til at blive set. Men hvordan påvirker det egentligt ens selvbillede, når man kan måle og veje sig i følgere og likes?

"De kan kun lide kendisser" siger Johan vredt om sine klassekammerater, der kun har øje for Joel og hans venner, som er skolens some-stars. Men Johan har også tænkt sig at blive kendt en dag, på youtube! Johan er en ud af fem unge, som vi møder i den svenske film 'PewPewPew'. Fem unge, der hver især kæmper med et brændende ønske om at blive kendte. Filmen stiller spørgsmålstegn ved moderne kendiskultur og ved vores brug af de sociale medier. For hvordan er det egentligt at være ung i en tid, hvor grænserne mellem det private og offentlige nærmest er udviskede, og hvor kendthed fremstår lige så tilgængelig som det er at dele noget på nettet?

'PewPewPew' lægger op til diskussion om identitetsdannelse, præstationskultur, digital trivsel og om kulturens betydning for individer og fællesskaber.

Find billetter til filmen her.

Download gratis undervisningsmateriale til filmen her.

Køb en workshop

Kontakt lotte@cphdox.dk for at tilmelde dig og din klasse. Ved tilmedling aftaler vi hvor og hvornår vi afholder workshoppen.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms

Om 'Dokumentarlaboratoriet'

Anbefales for: 5.-10. klasse
Fag: Dansk, Samfundsfag, Filmkundskab, IT og Medier, Understøttende undervisning
Temaer:
Dokumentar, Filmiske virkemidler, Filmisk fortælling, Alternativt læringsrum, Fællesskab, Digital Dannelse, Digital Trivsel

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019