23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

Raske Penge anbefaler

16
16
/
09
09
2019
2019
Du kender hans yndlingssodavand, men hvad er hans yndlingsfilm på BUSTER? Kunstner, DJ, rapper og sangskriver, Rasmus Poulsen aka. Ras Money og Raske Penge, anbefaler fire film på festivalen.

Q'S BARBERSHOP 

“Den glæder jeg mig til at se! Filmen viser hverdagen og virkeligheden i Vollsmose og nogle helt normale mennesker, der er inde for at blive klippet og få en god snak. Mange andre film er fyldt med konflikter og alle mulige narrativer - jeg kan godt lide, at ‘Q’s Barbershop’ er et slice of life!”

Læs mere om filmen her.

BJERGKØBING GRAND PRIX

“Jeg tror det bliver fedt at se ‘Bjergkøbing’ i biografen. Den er virkelig et mesterværk, og der er garanteret mange detaljer, man ikke får med på den lille skærm. Også bare måden den er dubbet på, med Gunnar Nu Hansen som sportskommentator og Vigga Bro som Sofus, den der lille side-kick fugl...

Hvis man ikke kender den, skal man helt klart tage ind og se den.”

Læs mere om filmen her.


YOUTH UNSTOPPABLE

“Det er så vigtigt at vi ikke ødelægger muligheden for at vi kan blive ved med at have det rart her på jorden, og det er på høje tid at vi vågner op! Børn og unge går forrest og siger, at det ikke er nok at politikerne siger “Vi skal selvfølgelig tage det alvorligt, så længe det ikke ødelægger væksten”! Det er bare voksensnak, der betyder at man ikke tør tage en svær beslutning, så man risikerer ikke at blive valgt igen.

Der er vind i sejlene hos de unge, og det rører mig dybt at se dem tage til demonstrationer og være politisk aktive i en tid, hvor det er ret umoderne at interessere sig for andet end likes og sejt modetøj. Jeg synes det er fedt, at man kan se en film, der gør én klogere på en kæmpe bevægelse med børn i spidsen."

Læs mere om filmen her.


DRENGEN OG JERNKÆMPEN

“Det her er også en dope-ass film, som jeg virkelig kan anbefale. Jeg husker den som meget smuk, gribende og tankevækkende. De laver dem ikke sådan her længere!"

Læs mere om filmen her.

FOTO: Territorium

De 10 nominerede film til BUSTERs filmpris:

'Chuskit' af Priya Ramasubban (Indien)
'Sommeren med Rana' af Sanne Vogel (Holland)
'Romys frisørsalon' af Mischa Kamp (Holland)
'2040' af Damon Gameau (Australien)
'Binti' af Frederike Migom (Belgien)
'Genopdagelsen' af Phie Ambo (Danmark)
'Til drømmelandet' af Victor Lindgren (Sverige)
'Youth Unstoppable' af Slater Jewell-Kemker (Canada)
'Psychobitch' af Martin Lund (Norge)
'Your Turn' af Eliza Capai (Brasilien)

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019