23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

Pelle Hvenegaard anbefaler

16
27
/
09
09
2019
2019
Skuespiller, forfatter og foredragsholder Pelle Hvenegaard anbefaler filmen 'Romys Frisørsalon', fordi den rører ham personligt.
"'Romys Frisørsalon' er en meget, meget fin film, som jeg virkelig håber at I vil se. Den er sjov og også lidt trist, men samtidig utroligt livsbekræftende fordi den viser at selv om man skulle blive ramt af en sygdom som demens eller Alzheimers, hvor man begynder at glemme ting og folk omkring én, så har man stadig følelserne tilbage."

ROMYS FRISØRSALON

"Jeg tror, at det er meget vigtigt at gøre ting i sit liv, som gør én glad, for man ved aldrig hvor længe man har det eller om man en dag bliver syg ligesom bedstemoren bliver det i 'Romys Frisørsalon'. Mormoren bliver ramt af demens og Alzheimers og så passer hendes barnebarn Romy på hende og prøver at holde fast i at gøre nogle ting for hende, som gør hende glad.

Min morfar havde Alzheimers, og til sidst kunne han ikke huske hvem jeg var og hvem hans andre børnebørn var - og faktisk heller ikke hans egne børn. Men det gode var, at han altid blev glad når han så os. Vi grinede rigtig meget sammen, og jeg tror ikke at han altid vidste, hvad vi grinede af, men han grinede med, og jeg tror følelserne stadig sad i ham efter sådan et besøg.
Derfor tror jeg, at når man kender nogle, der bliver ramt af en sygdom som Alzheimers, så skal man huske at følelserne stadig er der og blive ved med at gøre ting sammen med dem, som kan sætte sig hos dem som gode følelser.

God fornøjelse med 'Romys frisørsalon', som jeg virkelig kan anbefale. Den er sød, sjov, smuk og i virkeligheden livsbekræftende, selvom den handler om nogle barske ting."

Du kan læse mere om filmen her.

De 10 nominerede film til BUSTERs filmpris:

'Chuskit' af Priya Ramasubban (Indien)
'Sommeren med Rana' af Sanne Vogel (Holland)
'Romys frisørsalon' af Mischa Kamp (Holland)
'2040' af Damon Gameau (Australien)
'Binti' af Frederike Migom (Belgien)
'Genopdagelsen' af Phie Ambo (Danmark)
'Til drømmelandet' af Victor Lindgren (Sverige)
'Youth Unstoppable' af Slater Jewell-Kemker (Canada)
'Psychobitch' af Martin Lund (Norge)
'Your Turn' af Eliza Capai (Brasilien)

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019