23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

Film om digital trivsel

14
19
/
08
08
2019
2019
Platforme som YouTube og Instagram fylder meget i børn og unges hverdag. På BUSTER dykker vi derfor ned i op- og nedturene ved sociale medier.

Medier som Snapchat, TikTok, YouTube og Instagram kan give sociale færdigheder, fællesskabsfølelse, succes og anerkendelse, men der kan også være negative konsekvenser, som stalkere, identitetskrise, chikane og digital mobning.

Vi sætter sociale medier, onlinekultur og digital trivsel på skoleskemaet med film, som:

Binti

ALDER Anbefales fra 4. til 6. klasse
KLASSETRIN
 Mellemtrin
FAG
Dansk, Understøttende undervisning

Når man lever som illegal migrant, er det som om, man ikke eksisterer. Sådan plejer Bintis far at sige, men Binti har en youtube-kanal med over 1.000 følgere, så selvfølgelig eksisterer hun! 'Binti' er en hjertevarm film, der tager fat i spørgsmål om ulighed i verden og om det at leve som illegale mennesker.

12-årige Binti bor i Belgien med sin far Jovial, som oprindeligt er fra Congo. Binti er youtuber, og hun drømmer om at få lige så mange følgere som sit store idol Tatyana. Der er bare et problem, politiet er efter Binti og Jovial, som lever i Belgien uden immigrationspapirer. Det virker håbløst, indtil Binti møder Elias, en genert dreng som kæmper en ensom og sej kamp for at redde de uddøende okapier. De to bliver gode venner, og Binti lover at hjælper Elias med at sprede ordet om okapierne via youtube. Hendes egen hemmelige plan er imidlertid at få sin far til at forelske sig i Elias' mor. For hvis de to giftede sig, så ville Binti og Jovial få lov at blive i Belgien.

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her.

social_animals

ALDER Anbefales fra 6. til 10. klasse
KLASSETRIN
Mellemtrin
FAG
Dansk, Engelsk, Understøttende undervisning

I denne dokumentar møder vi tre amerikanske teenagere. De har alle det til fælles, at deres brug af Instagram har været med til at definere deres liv. Emma er en gennemsnitlig teenager, som har fået den negative side af de sociale medier at føle via mobning og lavt selvværd. Humza er en dygtig fotograf, der med sine Instagram-billeder har opnået berømmelse og professionelle fotojobs. Kaylyns største drøm er at blive undertøjsmodel, og hun bruger sin profil som et middel til at opnå det. Filmen viser de tre teenageres positive oplevelser, men også de negative og personlige konsekvenser brugen af Instagram har for dem.

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her.

Eighth Grade

ALDER Anbefales fra 7. til 10. klasse
KLASSETRIN
Udskoling
FAG
Dansk, Engelsk, Samfundsfag

Kayla går i 8. og har altid sin mobil i hånden. Hun håber på at knytte kontakter online, som erstatning for dem hun savner i sin hverdag og i sit skoleliv. Kayla youtuber og opmuntrer i sine videoer sine jævnaldrende til at takle teenage-problemer som angst, ensomhed, forelskelse og følelsen af at være overset. Men mens det er let nok at have selvtillid og alle de rette svar, når hun taler til sit (næsten ikke-eksisterende) publikum, er det langt sværere selv at efterleve det i virkeligheden. 'Eight Grade' er et varmt og indsigtsfuldt portræt af usikkerheden og absurditeterne i en ung teenagers verden, hvor personligheder skabes online og deles offentligt, mens ensomheden runger offline.

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her.

PewPewPew

ALDER Anbefales fra 7. til 10. klasse
KLASSETRIN
Udskoling
FAG
Dansk, Samfundsfag

"De kan kun lide kendisser" siger Johan vredt om sine klassekammerater, der kun har øje for Joel og hans venner, som er skolens some-stars. Men Johan har også tænkt sig at blive kendt en dag, på youtube! Johan er en ud af fem unge, som vi møder i den svenske film 'PewPewPew'. Fem unge, der hver især kæmper med et brændende ønske om at blive kendte. Filmen stiller spørgsmålstegn ved moderne kendiskultur og ved vores brug af de sociale medier. For hvordan er det egentligt at være ung i en tid, hvor grænserne mellem det private og offentlige nærmest er udviskede, og hvor kendthed fremstår lige så tilgængelig som det er at dele noget på nettet?

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her.

Gruppens magt - Kortfilm om fællesskab og individ

ALDER Anbefales fra 5. til 8. klasse
KLASSETRIN
Mellemtrin
FAG
Dansk, Understøttende undervisning

Menneskets natur er social. Vi har brug for at være en del af fællesskaber. Samtidig har de fleste prøvet, hvor ensomt det er at føle sig udenfor. Det er ikke altid nemt at være del af en gruppe. Uskrevne regler og magtkampe gør det til en udfordring at finde sin plads, hvis man overhovedet er inde i varmen. Rosalie er udsat for digital mobning, men bruger internettet til at skabe relationer med andre i samme situation. Danny passer ikke ind i drengegruppen, men da han modsætter sig deres chikane af en pige, får det utilsigtede konsekvenser. En pigefødselsdag udvikler sig overraskende, da gruppen ikke har til sinds at underlægge sig normerne for, hvordan piger må opføre sig. Og en diskussion om mobning udvikler sig til en gentagelse af usunde mønstre i klasseværelset. For har vi en fri vilje eller følger vi bare flokken? Brug kortfilmene til en diskussion om magt og hierarkier, digital trivsel og hvordan vores adfærd påvirker andre.

Læs mere, find undervisningsmaterialer og billetter her.

De 10 nominerede film til BUSTERs filmpris:

'Chuskit' af Priya Ramasubban (Indien)
'Sommeren med Rana' af Sanne Vogel (Holland)
'Romys frisørsalon' af Mischa Kamp (Holland)
'2040' af Damon Gameau (Australien)
'Binti' af Frederike Migom (Belgien)
'Genopdagelsen' af Phie Ambo (Danmark)
'Til drømmelandet' af Victor Lindgren (Sverige)
'Youth Unstoppable' af Slater Jewell-Kemker (Canada)
'Psychobitch' af Martin Lund (Norge)
'Your Turn' af Eliza Capai (Brasilien)

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019