21/09 - 04/10 2020
23/09 - 06/10 2019

BUSTER udbyder dokumentar-workshops i foråret

12
12
/
12
12
2019
2019
Virkeligheden er for vild! BUSTERs dokumentarfilm-workshops under festivalen blev i år revet væk på 48 timer. Derfor har vi valgt at udbyde 20 af de populære workshops til mellemtrin og udskoling i foråret 2020, så I også uden for festivalen kan lave film med en professionel dokumentarfilminstruktør!

Det er let nok at optage en video, men hvordan kommer man derfra til en god og vedkommende fortælling? Det skal handle om virkeligheden og de historier, vi kan fortælle om den, når en af vores professionelle dokumentarfilminstruktører guider jer igennem et helt lille produktionsforløb med idéudvikling, optagelse og redigering. Processen er delt op i klare arbejdsstationer med motiverende benspænd. Samtidig vil arbejdet med dokumentarfilm give anledning til vigtige snakke om, hvordan man kan filme sig selv og sin omverden på en ansvarsfuld måde, og hvad forholdet er mellem det ægte og det iscenesatte. Workshoppen anbefales fra 5. - 10. klasse og niveau samt forberedelse tilpasses det enkelte klassetrin. 

Forberedelsesmaterialer tilsendes forud for workshoppen, som med fordel kan tænkes ind i et dokumentarfilm-forløb. Workshoppen varer 6 timer inkl. pauser, og der er plads til én klasse med max 28 elever. Prisen for en heldagsworkshop er 1250 kr. inklusiv moms.

Workshoppen præsenteres i samarbejde med CPH:DOX’s læringsplatform everyday og er støttet af Nordea-fonden.

Vi udbyder 10 workshops i to perioder:

Uge 2-13:
Få en dokumentarfilminstruktør ud på din skole! En af vores professionelle dokumentarister kommer ud til jer og hjælper jer med at lave personlige dokumentarfilm om og i jeres egne omgivelser. Eleverne optager på deres smartphones og redigerer på tilgængeligt udstyr. 

Uge 17-25:
Kom ind til vores hovedkvarter i Kødbyen på Vesterbro i København og lav dokumentarer med den kontrastfyldte bydel som location. Vi optager på iPads og redigerer i iMovie. Workshoppen afholdes i tidsrummet 9:30-15:30.

Hvordan tilmelder du dig?

Vores workshops udbydes efter først til mølle ved personlig henvendelse til projektleder Lotte Krag på lotte@cphdox.dk. Ved tilmelding aftaler vi sammen hvilken dag vi afholder workshoppen.


Køb en workshop

Kontakt lotte@cphdox.dk for at tilmelde dig og din klasse. Ved tilmedling aftaler vi hvor og hvornår vi afholder workshoppen.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms

Om 'Dokumentarlaboratoriet'

Anbefales for: 5.-10. klasse
Fag: Dansk, Samfundsfag, Filmkundskab, IT og Medier, Understøttende undervisning
Temaer:
Dokumentar, Filmiske virkemidler, Filmisk fortælling, Alternativt læringsrum, Fællesskab, Digital Dannelse, Digital Trivsel

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019