23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

BUSTER gamer!

06
19
/
09
09
2019
2019
På BUSTER elsker vi spil! Derfor har vi stablet en række arrangementer på benene med gaming i centrum. Så fat controlleren og gør dig klar til at tæve dine venner i FIFA eller testprøve nye danske børnespil i Cinemateket!

Kom til FIFA-turnering

Det nye FIFA20 er lige på trapperne, så den 28. september inviterer BUSTER for første gang nogensinde til FIFA-tunering. Frederik Fredberg, Brøndbys professionelle FIFA-spiller og Nordisk Mester 2019, lægger vejen forbi og deler ud af sine gaming tips. Vi sætter det nye FIFA20 på højtkant, men derudover får vinderen også mulighed for at udfordre Frederik Fredberg i en kamp.

Selve turneringen løber kl. 11-14:30 i KU.BE på Frederiksberg.
Check-in for tilmeldte hold starter kl. 10:30 - husk at finde på et fedt holdnavn inden i dukker op!

Pris: 50 kr./hold á to spillere. Du skal kun købe én billet pr. hold.

Vi spiller 2v2-turnering, så tilmeld dig og din bedste FIFA-buddy til turneringen her.

Test nye spil - gratis!

I weekenderne under festivalen kan I være med til at beta-teste danske børnespil til aldersgruppen 2-9 år! Skaberne bag spillene står klar til at tegne og fortælle, og de er meget nysgerrige på hvad næste generation af medieforbrugere mener om deres spil.

Der vil være gode fortællinger fra Piboco, et digitalt bibliotek med fantastiske animerede børnebøger fra hele verden, lærerige oplevelser med massere af humor i spillene Monster Matematik og Spis & Fis, samt uovertruffen nuttethed i det åbne legeunivers Wonder Wollies og spillet Mus & KRAN, der byder på et vaskeægte havneeventyr om venskab.

Her er spil, som kan byde på både fjollet falde-på-halen-komik, udfordringer og glæden ved at mestre og forsvinde ind i en anden verden.

Det hele foregår 11:30 til 14:00 i Cinematekets Asta Bar.

Test nye spil i Asta Bar

I weekenderne 28. - 29. september og 5. - 6. oktober kan du testprøve helt nye danske, digital spil.

Det foregår i Cinematekets Asta Bar - og det er gratis!

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019