23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

BUSTER NYT #6

28
28
/
09
09
2019
2019
Første uge på BUSTER er næsten overstået, og vi har allerede delt en masse skønne filmoplevelser med jer. Læs om Raske Penges anbefalinger, cyberspace, en bjørnenørd og en fåret forpremiere!

Rapperen Rasmus Poulsen aka. Raske Penge, har taget et dyk ned i årets BUSTER program og anbefaler blandt andet filmklassikeren 'Bjergkøbing Grand Prix':

“Jeg tror, det bliver fedt at se ‘Bjergkøbing’ i biografen. Den er virkelig et mesterværk, og der er garanteret mange detaljer, man ikke får med på den lille skærm. Også bare måden den er dubbet på, med Gunnar Nu Hansen som sportskommentator og Vigga Bro som Sofus, den der lille side-kick fugl...

Hvis man ikke kender den, skal man helt klart tage ind og se den!”

Søndag den 6. oktober kl. 12
Cinemateket
Køb billet her

Hacker og digi-dag

Kom med, når vi inviterer til en lørdag i teknologiens tegn! Vi har pakket dagen med digitale oplevelser, hvor du blandt andet kan møde den humanoide robot Pepper, få en vild VR-oplevelse og deltage i spændende workshops på biblioteket.

Kl. 12 viser vi filmen 'Hacker', og mellem 10 og 12 blænder vi op for en kodningsworkshop for piger, hvor vi beviser, at kodning ikke kun er for drenge.

Så gør dig klar til en high-tech dag i cyberspace!

Lørdag den 5. oktober fra kl. 10
Biblioteket Frederiksberg
Læs mere her

Chuskit

Pigen Chuskit bor i en lille landsby langt oppe i Himalaya-bjergene. Hun sidder i kørestol, og det ikke nemt, da forholdene i landsbyen langt fra er handicapvenlige. Chuskits største ønske er at gå i skole, men hun må både trodse sit handicap og sin strenge bedstefar for at realisere sin drøm om en uddannelse.

Inden filmen kan du møde tegner, tidligere X-factor-deltager og tidligere folketingsmedlem, Sarah Glerup, der selv sidder i kørestol. Det har dog ikke forhindret hende i at forfølge en karriere i kunst, kultur og politik.

Lørdag den 5. oktober kl. 10
Empire Bio
Læs mere og køb billet her

Mød en vaskeægte bjørnekender

8-årige Jip er den største bjørne-nørd nogensinde! Hun har lokket hele familien med på roadtrip for at opleve de pelsede væsner, men da ferien bliver afbrudt, må hun tage sagen i egen hånd. Til visningen vil en bjørnekender fra World Animal Protection introducere os til bjørnenes verden.

Lørdag den 5. oktober kl. 10
Palads
Læs mere og køb billet her

Så er der fååårpremiere

Det bliver en helt fårmidabel fårmiddag, når vi inviterer til fårpremiere på seneste stjerneskud fra Aardman Animations! Denne gang sendes fåret Frode og alle de andre uldne venner på et vaskeægte intergalaktisk eventyr for at hjælpe et magisk rumvæsen hjem og redde gården fra total fårmageddon!

Lørdag den 5. oktober kl. 10
Palads
Læs mere og køb billet her

De 10 nominerede film til BUSTERs filmpris:

'Chuskit' af Priya Ramasubban (Indien)
'Sommeren med Rana' af Sanne Vogel (Holland)
'Romys frisørsalon' af Mischa Kamp (Holland)
'2040' af Damon Gameau (Australien)
'Binti' af Frederike Migom (Belgien)
'Genopdagelsen' af Phie Ambo (Danmark)
'Til drømmelandet' af Victor Lindgren (Sverige)
'Youth Unstoppable' af Slater Jewell-Kemker (Canada)
'Psychobitch' af Martin Lund (Norge)
'Your Turn' af Eliza Capai (Brasilien)

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019