23/09 - 06/10 2019
23/09 - 06/10 2019

Børn, der skiller sig ud: 3 film i årets skoleprogram

29
27
/
08
05
2017
2019
Film, der tør at tage svære emner op, er ikke kun for voksne. Det mener vi i hvert fald hos BUSTER. Især hvis de suppleres med faglig dialog. Derfor har vi i årets skoleprogram valgt at zoome ind på en række temaer, der kan skabe dialog i klasselokalet og give nye perspektiver til store spørgsmål. Sammen med Clio Online præsenterer vi her tre film fra årets skoleprogram, som på forskellig vis behandler temaet ‘at være anderledes’.

Derfor har vi i årets skoleprogram valgt at zoome ind på en række temaer, der kan skabe dialog i klasselokalet og give nye perspektiver til store spørgsmål. Sammen med Clio Online præsenterer vi her tre film fra årets skoleprogram, som på forskellig vis behandler temaet ‘at være anderledes’. Filmene har tilknyttet undervisningsmateriale fra Clio Online, som skal opmuntre til efterfølgende dialog og analyse i klasselokalet. Samtidig skal det give eleverne mulighed at få indsigt i hverdagen hos dem, der er anderledes end dem selv.  

‘Sameblod’

I ‘Sameblod’ møder vi den 14-årige samer Elle Marja, der sammen med sin lillesøster sendes på en svensk kostskole. Her møder de en meget fordomsfuld og umenneskelig holdning til samere, der nærmest betragtes som dyr eller åndssvage. Elle Marja er for svensk til at være samer, men for samisk til at være svensk og balancerer derfor i grænselandet mellem to kulturer. Racismen bliver for meget for hende, så hun stikker af i jagten på et bedre liv. Den rørende fortælling om Elle Marja skildrer en mørk periode i Sveriges historie. Filmen anbefales til 6. – 10. klasser, og du kan læse mere her.

‘Fog in August’

Året er 1942. Den 13-årige Ernst, som ingenting fejler, bliver sendt på et psykiatrisk hospital, fordi han tilhører det nomadiske Jenischefolk. Da han opdager, at børnene falder døde om efter at have drukket sygeplejerskens hindbærjuice, får han langsomt mistanke om, at nazisterne systematisk er ved at udrydde de uønskede og anderledes børn. ‘Fog in August’ iscenesætter krigens kyniske menneskesyn og grusomheder. Filmen egner sig til 7. – 10. klasse, og du kan læse mere her.   

‘Strawberry Days’

Den gribende og rørende fortælling ‘Strawberry Days’ tager fat i tematikker som kultursammenstød og klasseforskelle – og i allerhøjeste grad det at være anderledes. Da den unge polak Wojtek rejser til Sverige med sine forældre for at plukke jordbær, forelsker han sig hovedkulds i gårdejerens datter. Ingen vil nogensinde acceptere deres forhold, når de stammer fra to så forskellige verdener. Filmen kan anses som en moderne Romeo og Julie, set i lyset af globaliseringens sociale slagside. Den egner sig til 7. – 10. klasserne, og du kan læse mere her.  

Er du ikke allerede medlem af Clio Online?

Så er der godt nyt. Du kan nemlig oprette en 30 dages gratis og uforpligtende prøveperiode, så du kvit og frit kan benytte det undervisningsmateriale, Clio Online har knyttet til et hav af filmene i årets skoleprogram. Det gør du lige her.

Køb en workshop

Kontakt lotte@cphdox.dk for at tilmelde dig og din klasse. Ved tilmedling aftaler vi hvor og hvornår vi afholder workshoppen.
Pris: 1250 kr. inklusiv moms

Om 'Dokumentarlaboratoriet'

Anbefales for: 5.-10. klasse
Fag: Dansk, Samfundsfag, Filmkundskab, IT og Medier, Understøttende undervisning
Temaer:
Dokumentar, Filmiske virkemidler, Filmisk fortælling, Alternativt læringsrum, Fællesskab, Digital Dannelse, Digital Trivsel

Se mere

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Gå aldrig glip af de seneste nyheder fra BUSTER. Vælg enten børnehave-, skole- eller familienyhedsbrevet:
Programmet lander 12 juni 2019