Handlingen
En pingvin ankommer til en lille havneby. Den ringer på døren hos fiskehandleren, og drengen, som bor der, lukker den ind. Pingvinen er fræk, og drengen vil aflevere den på hittegodskontoret. Men ingen har mistet en pingvin. Drengen vil aflevere pingvinen hos dyrehandleren men fortryder. Pingvinen tager billeder i en fotoboks. Drengen læser om pingviner på biblioteket. Drengen vil sætte pingvinen på et skib til Antarktis, men skibet sejler for næsen af dem. Drengen bygger en robåd og planlægger rejsen. De sejler af sted, og pingvinen fanger fisk til dem. En fragtkasse er faldet i vandet, og der flyder badeænder rundt. Det bliver uvejr. Drengen falder overbord, og pingvinen redder ham. Om natten får en kæmpeblæksprutte deres båd på ret køl og sender dem den rigtige vej. De ankommer til Antarktis, hvor der er fyldt med pingviner. Pingvinen får en paraply, og drengen sejler hjemad. Han finder fotografierne af pingvinen i dens kuffert. Han sejler tilbage efter den, men kan ikke finde den, fordi den er sejlet af sted i paraplyen. Han sejler trist af sted, men de mødes ude på havet og sejler sammen hjem ad.
Tema og budskab
'Lost and Found' fortæller historien om, hvordan et venskab opstår. I dette tilfælde et venskab mellem to meget forskellige karakterer, et menneske og en pingvin, fra hver sin ende af verden, Antarktis og et land, der kunne være England.
Historiens startskud er, at en uventet gæst ankommer. Vi ved ikke, hvor pingvinen kommer fra, og hvordan den er kommet til den lille by. Første gang vi ser den, går den ind ad bådebroen, og vi kan forestille os, at den er ankommet med et skib fra Antarktis, måske som blind passager.
Og så opsøger pingvinen drengen. 'Første indtryk er en sjov ting - det skal man altid huske på, når noget nyt står på ens dørtærskel' siger fortællerstemmen i filmen. Drengen og pingvinen bliver bestemt ikke venner ved første blik. Faktisk gør drengen forskellige ting for at slippe af med pingvinen. Men selvom drengen langtfra er begejstret for pingvinen ved første indtryk, så ændrer hans følelser sig. Han bliver mere og mere engageret i at hjælpe pingvinen hjem. Og alt imens hans engagement vokser, knytter han sig til den - og den til ham.
Til slut i filmen indser han, at han har knyttet sig så meget til pingvinen, at han ikke vil forlade den. Han giver sig til at lede efter den mellem alle pingvinerne på Antarktis. Selvom de umiddelbart ligner hinanden til forveksling alle sammen, kan ingen træde i hans vens sted. Han vil kun have sin helt særlige pingvin, fordi han har knyttet sig til lige præcis den. Og det er gensidigt: Ingen af pingvinerne på Antarktis virker interesserede i ham - kun den ene særlige pingvin, der er hans ven.
Venskab er et tema i filmen. Her er andre eksempler på temaer:
- At få uindbudte gæster.
- At hjælpe en fremmed, der har brug for hjælp.
- At gøre det rette.
- At en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.
- At være venner på tværs af forskelligheder.
- Nysgerrighed.
Filmen har også en række budskaber, der bl.a. bliver formidlet ved hjælp af fortællerstemmen i voice-over. Budskaberne er fx:
- Ofte bliver små stemmer ikke hørt i den store verden.
- Ting går ikke altid, som de skal.
- Det er svært at sige farvel til nogen, som er en del af ens liv.
- Man gør det, man er nødt til at gøre.
- Der er en spændende historie bag begyndelsen på ethvert venskab.
Filmiske virkemidler
'Lost and found' er en computeranimeret film. Det er såkaldt 3D animation, hvor der er dybde og rumfornemmelse i billederne (men det er ikke stereoskopisk - dvs. den type, man skal bruge 3D-briller til). Oplevelsen af dybde bliver forstærket af den store detaljerigdom i animationen: Her er arbejdet grundigt med lys- og skyggevirkninger, så vi virkelig får tydelig fornemmelse af genstandenes former. Stofligheden i de animerede overflader har samme taktile kvalitet som i en dukkefilm: vi kan næsten mærke husets ru træplanker, garnet i drengens hue, det blanke gulv på biblioteket og det ridsede bord. Biler, både og huse ligner små modeller i et modellandskab, og byen ser legetøjsagtig ud. Det er næsten, som om vi kan tage og føle på det, vi ser i filmen.
Antarktis
Antarktis er et kontinent og kaldes også Sydpolsegnene. Populært kaldes Antarktis ofte Sydpolen - om end sydpolen reelt er betegnelsen for det ene (det sydlige) af de to punkter, hvorom Jorden roterer. Dette punkt kaldes den geografiske sydpol og ligger på 90 grader sydlig bredde. Det tilsvarende nordlige punkt kaldes den geografiske nordpol og ligger på 90 grader nordlig bredde. Der er landjord under sneen og isen på Antarktis, mens der er hav under isen ved nordpolen på Arktis (også kaldet Ishavet).
På Antarktis er der lave temperaturer året rundt - især i vinterperioden omkring juni måned. Om sommeren - omkring december - er der lyst døgnet rundt. Af landlevende dyr er der bl.a. sæler og pingviner. Havet er rigt på dyreliv, bl.a. fisk , krebsdyr og hvaler.
Det er kun godt 200 år siden, mennesket første gang satte foden på Antarktis, nemlig i 1820. Siden har der været mange - til tider dramatiske - ekspeditioner til Sydpolen. Der ligger en række forskningsstationer på Antarktis, og her bliver foretaget en del forskning, bl.a. i forbindelse med klimaforandringer. Desuden er der et stigende antal krydstogtskibe med turister, som besøger Antarktis.
Pingviner
Der findes pingviner på alle kontinenter på den sydlige halvkugle. Klimaet hvor de enkelte arter trives er meget forskelligt, f.eks. lever galapagos-pingvinen på de tropiske øer, og kejserpingvinen lever på pakisen ved Antarktis. Pingvinerne findes oftest på øer og øde steder, hvor der ikke findes landlevende rovdyr. Pingviner er meget sårbare over for landlevende rovdyr, pga. at de ikke kan flyve.
Pingvinernes størrelse varierer meget. Den største er kejserpingvinen, som er 1,1 m høj og vejer 27-41 kg. Den mindste pingvin er dværgpingvinen, som er 41 cm høj og vejer 1 kg.
Pingvinernes vinger er omdannet til luffer, som de bruger til at svømme med under vand. Normalt svømmer pingviner med 8-9 km/t, men de kan svømme hurtigere under jagt og flugt. Den hurtigste pingvin er æselpingvinen, som kan svømme 36 km/t.
Pingviner har tilpasset sig et liv i vandet. Deres kroppe er lange og strømlinede med et stort hoved og en kort hals. Pingviner bruger deres fødder og hale til at styre og bremse med under vand. Fødderne sidder langt tilbage på kroppen, så de ikke bremser under svømningen. Dette resulterer i, at pingvinerne på land må gå oprejst, med den karakteristiske vraltende gang. De stærke fødder har svømmehud og er hver udstyret med tre kløer, der bruges til at gribe fat i glatte klipper og is. I modsætning til flyvende fugles knogler, som er lette og hule, har pingviner massive og tunge knogler for bedre at kunne dykke.
(Kilde: Galathea-ekspeditionen - www.viden.jp.dk )
Links
Undervisningsmateriale til Pingvinmarchen - en dokumentarfilm om pingviner på Antarktis:
www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer
Læs om Antarktis i Gyldendals åbne encyklopædi:
www.denstoredanske.dk
eller i Galathea-ekspeditionens undervisningsmateriale:
www.viden.jp.dk/galathea/undervisning
Undervisningsmaterialet 'Den gode historie - på film' - om filmiske virkemidler og dramaturgi:
www.dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen/Undervisningsmaterialer
Guide til at arbejde med animation i undervisningen:
www.animatedscience.dk
