Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer til film fra BUSTERs program giver en række konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes med filmene i undervisningen.

Vores ambition er at inspirere lærere og elever til at skabe et fælles ordforråd, et begrebsapparat, der kan danne basis for kvalificeret filmanalyse og styrke elevernes kompetencer som medieforbrugere.

Ud over de temaer, undervisningsmaterialet behandler, nævner vi en håndfuld links i forbindelse med hver film. Disse links er tænkt som inspiration for Jer, der vil arbejde yderligere med temaerne i materialet eller brede arbejdet ud til andre emner, der har relevans i forhold til filmene.

Filmene er opdelt i tre hovedgrupper rettet mod indskoling, mellemtrin og overbygning. Men anvisningen er kun vejledende og flere af filmene kan sagtens bruges bredere - alt efter lærerens vurdering af den enkelte klasses niveau.

Bemærk: Handlingsreferatet i undervisningsmaterialerne er tænkt som støtte til arbejdet med filmen, og derfor afsløres slutningen. Så undlad at læse referatet, før I har set filmen!

NB: Vi har stadig nogle få UV-dvd'er tilbage
Det er først til mølle princippet! Vi sender dem gerne mod fremsendelsen af frimærker til dækning af portoen. Hvis du er interesseret kan du sende en mail her. Men tjek lige om din skole ikke har modtaget den i forvejen.

Tidligere undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer fra BUSTER 2010 og 2011 kan findes her.